Foråret er på vej og kærligheden flyver mellem grenene som var de blade i en efterårsstorm. Vores små hjerter banker lidt hurtigere og vores drømme om fremtid, familie og fællesskab kommer op til overfladen i søen af mørk vintertid.
Hvorfor tænker man nu på kærlighed når det er forår? Jeg tror det er en del af naturen og sådan som vi er bygget op - magen skal findes nu så der i løbet af 4-6måneder kan laves unger og de derfor kan komme til verden efter en vinter. Jeg ved det ikke - men af en eller anden grund så elsker jeg denne tid med kærlighed mere end resten af året. Det at være glad for et andet menneske eller måske være forelsket eller ligefrem vide hvem ens store kærlighed - det er skønt!
For 3 år siden forlod jeg min ekskæreste, hvilket var en af de bedste beslutninger jeg har truffet. Ikke fordi vi ikke skulle være sammen det kunne vi nok - men vi var aldrig blevet rigtig glade! Men simpelthen fordi jeg fandt mig selv, for 3 år siden blev jeg forelsket i mig selv igen. Jeg blev simpelthen glad for at være mig og begyndte at udfordre mig selv fysisk og psykisk.
For 2 år siden var jeg inde i en periode hvor der skulle mødes en masse nye mennesker og internetdating blev prøvet og droppet igen. Der blev prøvet en masse af og der blev festet rigtig meget - dertil kom så også at jeg mødte nogle rigtig skønne mennesker. Min forelskelse udeblev og det var ikke det jeg havde lyst til. Men sidste forår forelskede jeg mig i det håbløse - hun 9år yngre og bosidende i Århus... Hun tog en 4 måneders rejse og det blev aldrig til noget rigtigt ud over en masse skønne stunder.
I år havde jeg for første gang i mit liv en Valentines date og det endda med en pige som jeg syntes rigtig godt om. Hun har de sidste 14 dage være i Thailand og jeg har lovet mig selv at tage det meget roligt med hende, ikke jagte hende og ikke overfalde hende med sms'er eller mails. Men den første uge hun var væk fik jeg talt hende op i mit hoved og hun blev en fantastisk pige der kunne alt og bare var perfekt - men det går jo ikke når jeg ikke kender hende bedre. Så nu er hun talt ned igen, jeg vil gerne indrømme jeg syntes hun er sød og ja hun har potentiale, men derfra må vi så se hvad der sker :)
Den følelse jeg har i maven er den jeg elsker, at være glad for et andet menneske! Om det er en kort forelskelse i en uge eller om det er måneder eller måske endda år. Jeg kan bare rigtig godt lide forelskelsesfølelsen - men når det så er sagt, så er jeg nu blevet klar til at opleve en første forelskelse for sidste gang. Et sidste første kys og en sidste første date. Jeg har prøvet det jeg ville på den front og er nu klar til at møde pigen jeg skal bruge mit liv med og som jeg skal feste de resterende 50-60år med, hende jeg skal skændtes med, have børn med, lave mad til, hente blomster til, rejse væk med, leve med i med og modgang. Jeg har ikke brug for random piger længere eller nogen der ikke giver mere end den glæde det er at møde en ny person. Det jeg har brug for er en som ved hvad hun vil, som tør stå ved siden holdninger men som samtidig også er klar til at falde til ro med en bestemt person.
Foråret er kærlighedens periode og den tid på året jeg holder mest af lige bort set fra de andre 3 tider på året som jeg holder lige så meget af som forår :) Livet er skønt og mulighederne mange, men nogle gange skal de sorte skyer bare lige ind over for at trække væk igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar