Foråret er på vej og kærligheden flyver mellem grenene som var de blade i en efterårsstorm. Vores små hjerter banker lidt hurtigere og vores drømme om fremtid, familie og fællesskab kommer op til overfladen i søen af mørk vintertid.
Hvorfor tænker man nu på kærlighed når det er forår? Jeg tror det er en del af naturen og sådan som vi er bygget op - magen skal findes nu så der i løbet af 4-6måneder kan laves unger og de derfor kan komme til verden efter en vinter. Jeg ved det ikke - men af en eller anden grund så elsker jeg denne tid med kærlighed mere end resten af året. Det at være glad for et andet menneske eller måske være forelsket eller ligefrem vide hvem ens store kærlighed - det er skønt!
For 3 år siden forlod jeg min ekskæreste, hvilket var en af de bedste beslutninger jeg har truffet. Ikke fordi vi ikke skulle være sammen det kunne vi nok - men vi var aldrig blevet rigtig glade! Men simpelthen fordi jeg fandt mig selv, for 3 år siden blev jeg forelsket i mig selv igen. Jeg blev simpelthen glad for at være mig og begyndte at udfordre mig selv fysisk og psykisk.
For 2 år siden var jeg inde i en periode hvor der skulle mødes en masse nye mennesker og internetdating blev prøvet og droppet igen. Der blev prøvet en masse af og der blev festet rigtig meget - dertil kom så også at jeg mødte nogle rigtig skønne mennesker. Min forelskelse udeblev og det var ikke det jeg havde lyst til. Men sidste forår forelskede jeg mig i det håbløse - hun 9år yngre og bosidende i Århus... Hun tog en 4 måneders rejse og det blev aldrig til noget rigtigt ud over en masse skønne stunder.
I år havde jeg for første gang i mit liv en Valentines date og det endda med en pige som jeg syntes rigtig godt om. Hun har de sidste 14 dage være i Thailand og jeg har lovet mig selv at tage det meget roligt med hende, ikke jagte hende og ikke overfalde hende med sms'er eller mails. Men den første uge hun var væk fik jeg talt hende op i mit hoved og hun blev en fantastisk pige der kunne alt og bare var perfekt - men det går jo ikke når jeg ikke kender hende bedre. Så nu er hun talt ned igen, jeg vil gerne indrømme jeg syntes hun er sød og ja hun har potentiale, men derfra må vi så se hvad der sker :)
Den følelse jeg har i maven er den jeg elsker, at være glad for et andet menneske! Om det er en kort forelskelse i en uge eller om det er måneder eller måske endda år. Jeg kan bare rigtig godt lide forelskelsesfølelsen - men når det så er sagt, så er jeg nu blevet klar til at opleve en første forelskelse for sidste gang. Et sidste første kys og en sidste første date. Jeg har prøvet det jeg ville på den front og er nu klar til at møde pigen jeg skal bruge mit liv med og som jeg skal feste de resterende 50-60år med, hende jeg skal skændtes med, have børn med, lave mad til, hente blomster til, rejse væk med, leve med i med og modgang. Jeg har ikke brug for random piger længere eller nogen der ikke giver mere end den glæde det er at møde en ny person. Det jeg har brug for er en som ved hvad hun vil, som tør stå ved siden holdninger men som samtidig også er klar til at falde til ro med en bestemt person.
Foråret er kærlighedens periode og den tid på året jeg holder mest af lige bort set fra de andre 3 tider på året som jeg holder lige så meget af som forår :) Livet er skønt og mulighederne mange, men nogle gange skal de sorte skyer bare lige ind over for at trække væk igen!
torsdag den 1. marts 2012
An offer you can not refuse...
Eller i hvert fald har jeg måske fået muligheden for ikke at afvise det...
Faktum er at jeg er og har været længe træt af de inkompetente folk vi har på min lille arbejdsplads. Folk er mere interesseret i at hæve deres check end at yde en indsats for at vi kan komme foran!
I dag fik jeg snakket med en af de unge fra en af de andre afdelinger som åbenbart føler det samme som jeg. Der sidder 20 mennesker og de 12-14 af dem er ikke brugbare... Sorry ladies and gents - men det er bare ikke godt nok at møde op! Sådan fungere det ikke. Enten yder man en indsats eller også finder man noget andet at lave, pt. er der 6% arbejdsløse i DK og mon ikke der findes en bankmand eller 2 der kunne tænke sig et job?
Men nu kommer så hovedet på sømmet. For 10 dage siden var jeg til samtale hos et Headhunting Agentcy! Der er åbenbart nogen i denne verden der mener jeg kan mere end det jeg gør nu - ud over mig selv. Det har faktisk givet mig blod på tanden, så jeg har sagt at jeg gerne vil til interview nr. 2 med virksomheden.
Jobbet er lidt i stil med det jeg laver idag, men det er mere leder orienteret. Gruppeleder for 6 mand med 50% fokus på driften og 50% fokus på ledelse og forbedring.
Det har naturligvis sat nogle tanker igang - for hvad nu hvis jeg ikke får det? jamen så har jeg stadig mit nuværende job, og har fået bevilget at jeg må læse HD fra sommer samt på sigt kunne jeg nok komme lidt op i graderne. Det ville være ok, men det ville være forfærdeligt med den gruppe mennesker jeg arbejder med nu! (dette er en tanke boble *Hvis jeg blev chef ville jeg fyre hver tredje medarbejder i den gruppe jeg er knyttet til, ja det er 12-14 mand der skal ud men de fortjener ikke bedre!*)
Men hvis nu jeg fik det nye job, så ville jeg kunne gå til min chef og sige "Hør lige her, det er sådan her tingene kommer til at ske - og jeg kommer til at få den her løn og min fremtid kommer til at se sådan her ud... ellers er jeg smuttet fra dags dato". Faktum er at jeg ikke magter denne løse holdning mere og jeg vil have noget ud af mit arbejdsliv og min karriere - ikke bare stå stille og ikke bare følge med! Et dejligt ordsprog siger: hvis du følger i andres fodspor kommer du aldrig forrest!
Mit liv kommer til at ændre sig de næste 6mdr. og det er så spørgsmålet i hvilken retning :) Lige nu håber jeg på muligheden for at kunne sige til min chef hvad jeg føler for! Men lad os se... update følger :)
Faktum er at jeg er og har været længe træt af de inkompetente folk vi har på min lille arbejdsplads. Folk er mere interesseret i at hæve deres check end at yde en indsats for at vi kan komme foran!
I dag fik jeg snakket med en af de unge fra en af de andre afdelinger som åbenbart føler det samme som jeg. Der sidder 20 mennesker og de 12-14 af dem er ikke brugbare... Sorry ladies and gents - men det er bare ikke godt nok at møde op! Sådan fungere det ikke. Enten yder man en indsats eller også finder man noget andet at lave, pt. er der 6% arbejdsløse i DK og mon ikke der findes en bankmand eller 2 der kunne tænke sig et job?
Men nu kommer så hovedet på sømmet. For 10 dage siden var jeg til samtale hos et Headhunting Agentcy! Der er åbenbart nogen i denne verden der mener jeg kan mere end det jeg gør nu - ud over mig selv. Det har faktisk givet mig blod på tanden, så jeg har sagt at jeg gerne vil til interview nr. 2 med virksomheden.
Jobbet er lidt i stil med det jeg laver idag, men det er mere leder orienteret. Gruppeleder for 6 mand med 50% fokus på driften og 50% fokus på ledelse og forbedring.
Det har naturligvis sat nogle tanker igang - for hvad nu hvis jeg ikke får det? jamen så har jeg stadig mit nuværende job, og har fået bevilget at jeg må læse HD fra sommer samt på sigt kunne jeg nok komme lidt op i graderne. Det ville være ok, men det ville være forfærdeligt med den gruppe mennesker jeg arbejder med nu! (dette er en tanke boble *Hvis jeg blev chef ville jeg fyre hver tredje medarbejder i den gruppe jeg er knyttet til, ja det er 12-14 mand der skal ud men de fortjener ikke bedre!*)
Men hvis nu jeg fik det nye job, så ville jeg kunne gå til min chef og sige "Hør lige her, det er sådan her tingene kommer til at ske - og jeg kommer til at få den her løn og min fremtid kommer til at se sådan her ud... ellers er jeg smuttet fra dags dato". Faktum er at jeg ikke magter denne løse holdning mere og jeg vil have noget ud af mit arbejdsliv og min karriere - ikke bare stå stille og ikke bare følge med! Et dejligt ordsprog siger: hvis du følger i andres fodspor kommer du aldrig forrest!
Mit liv kommer til at ændre sig de næste 6mdr. og det er så spørgsmålet i hvilken retning :) Lige nu håber jeg på muligheden for at kunne sige til min chef hvad jeg føler for! Men lad os se... update følger :)
torsdag den 9. februar 2012
Intet ændre sig og alting forandre sig
Samtalen med chefen.... afklaringen omkring lejligheden... intet ændre sig...
Jeg fik snakket med chefen og det gik som forventet - men ikke som håbet! "Der er desværre ikke noget i posen til nogen i år" og "forventningerne er blevet indfriet så du får en middel markering, selvom de var høje i år".
Det eneste jeg kunne tænke var: Hvorfor ****** gider jeg spilde min tid på at yde mere når jeg ikke får en bonus for det? hvorfor skal jeg bruge mine kræfter på at blive klogere og hvorfor skal jeg lige gide at blive? Forventningerne til mig var høje og da jeg indfrier dem kan jeg kun vurderes til middel fordi jeg jo skulle outperforme de høje forventninger........ giver ingen mening!
Jeg kunne notere i vores samtaleark hvorfor jeg føler at jeg skal have mere, og det vil så blive sendt til afdelingsdirektøren til overvejelse. Sagt med andre ord.... Screw you guys I'm going home! og til det har jeg et andet Cartman citat, RESPECT MY AUTHORATAAAAA. Jeg gider ikke føle mig til grin, jeg gider ikke bruge mine kræfter på noget jeg ikke får gengældt...
Men jeg gør det alligevel - hvis jeg bliver accepteret til at læse HD 2. del så går det nok, men jeg har besluttet at nu skal der søges stillinger - og vi starter med en i Danske Capital.
Lejligheden er der ingen afklaring på... intet nyt er godt nyt, siger man jo - men i dette tilfælde tror jeg bare det er noget pladder fordi de ikke har besluttet hvordan de skal sige fra. Sjovt nok har jeg så snakket med en kammerat om at flytte sammen og det var han 100% klar på :) Så måske skal jeg bare sælge og flytte og så citere en newyorker gangster: Forget about it... og så er jeg skredet!
Nå nu skal det jo ikke alt sammen være negativt... så jeg stopper her og prøver at komme med noget nyt snart jeg kan dele med glæde! So long you cruel cruel world of wonderful!
Jeg fik snakket med chefen og det gik som forventet - men ikke som håbet! "Der er desværre ikke noget i posen til nogen i år" og "forventningerne er blevet indfriet så du får en middel markering, selvom de var høje i år".
Det eneste jeg kunne tænke var: Hvorfor ****** gider jeg spilde min tid på at yde mere når jeg ikke får en bonus for det? hvorfor skal jeg bruge mine kræfter på at blive klogere og hvorfor skal jeg lige gide at blive? Forventningerne til mig var høje og da jeg indfrier dem kan jeg kun vurderes til middel fordi jeg jo skulle outperforme de høje forventninger........ giver ingen mening!
Jeg kunne notere i vores samtaleark hvorfor jeg føler at jeg skal have mere, og det vil så blive sendt til afdelingsdirektøren til overvejelse. Sagt med andre ord.... Screw you guys I'm going home! og til det har jeg et andet Cartman citat, RESPECT MY AUTHORATAAAAA. Jeg gider ikke føle mig til grin, jeg gider ikke bruge mine kræfter på noget jeg ikke får gengældt...
Men jeg gør det alligevel - hvis jeg bliver accepteret til at læse HD 2. del så går det nok, men jeg har besluttet at nu skal der søges stillinger - og vi starter med en i Danske Capital.
Lejligheden er der ingen afklaring på... intet nyt er godt nyt, siger man jo - men i dette tilfælde tror jeg bare det er noget pladder fordi de ikke har besluttet hvordan de skal sige fra. Sjovt nok har jeg så snakket med en kammerat om at flytte sammen og det var han 100% klar på :) Så måske skal jeg bare sælge og flytte og så citere en newyorker gangster: Forget about it... og så er jeg skredet!
Nå nu skal det jo ikke alt sammen være negativt... så jeg stopper her og prøver at komme med noget nyt snart jeg kan dele med glæde! So long you cruel cruel world of wonderful!
torsdag den 2. februar 2012
Life changes and stays the same...
Livet ændre sig hele tiden - det skal det! Hvem ønsker at være en lille lampe der blinker i samme tempo altid? ikke her... never!
Men hvad er det så der ændre sig? Jeg kom hjem fra Bispebjerg sygehus og blev enig med mig selv om at jeg skulle gøre noget anderledes. Ikke i forbindelse med sygdom eller måden jeg lever mit liv på - men på den måde jeg angriber ting.
Jeg skal noget mere... så nu er vi klar til udviklingssamtalen med chefen på onsdag.
Jeg skal have:
Mere i løn
Et højere personligt tillæg
Klare linjer for mine ansvarsområder
Godkendt at kunne læse HD 2.del
Det er formentlig kun 2 jeg kan håbe på men jeg har tænkt mig at gøre noget seriøst for at jeg skal have hvad jeg vil have! Mit ansvarsområde er idag blevet større og større - uden lønnen har fulgt med. Og der er ingen der ved hvad jeg skal tage ansvar for - samt hvem der styre. Jeg er blevet ham som folk går til for at få et ok for at holde ferie eller fridage samt hvordan vagtplanen skal hænge sammen.
Faktisk mener jeg ikke det er uretfærdigt at kræve når man yder. Så nu skal der kræves for det der er blevet ydet!
Så blev job siden taget. Nu til den private side...
I min ejendom er der snak om at der skal laves altaner - det er blevet skudt ned, men det vil jeg have! Kan jeg ikke få det som jeg vil - så flytter jeg... og det ender det nok med! Jeg ejer mit lille lod og det er en rigtig god lejlighed med en fantastisk beliggenhed, men den er bare blevet dyre og dyre at bo i... og jeg betaler for tv som jeg ikke ser samt kan ikke selv sætte prisen da det er en andel. Så nu skal der kræves.
Jeg vil have:
En altan med plads til min. 4 (+grill)
Faste udgifter for den næste periode på 1-2år.
Kan jeg ikke få den altan så sætter jeg min lejlighed til salg og så bliver det et nyt sted - hvor? KBH et sted... men det bliver billigt så jeg kan spare sammen og rejse en masse!
Kan jeg kræve mere? Ja det kan jeg bestemt... og det gør jeg... nu skal der tages nogle skridt og så skal der nydes lidt liv inden det bliver for meget lige ud af landevejen og for lidt fremtid og going up.
Men hvad er det så der ændre sig? Jeg kom hjem fra Bispebjerg sygehus og blev enig med mig selv om at jeg skulle gøre noget anderledes. Ikke i forbindelse med sygdom eller måden jeg lever mit liv på - men på den måde jeg angriber ting.
Jeg skal noget mere... så nu er vi klar til udviklingssamtalen med chefen på onsdag.
Jeg skal have:
Mere i løn
Et højere personligt tillæg
Klare linjer for mine ansvarsområder
Godkendt at kunne læse HD 2.del
Det er formentlig kun 2 jeg kan håbe på men jeg har tænkt mig at gøre noget seriøst for at jeg skal have hvad jeg vil have! Mit ansvarsområde er idag blevet større og større - uden lønnen har fulgt med. Og der er ingen der ved hvad jeg skal tage ansvar for - samt hvem der styre. Jeg er blevet ham som folk går til for at få et ok for at holde ferie eller fridage samt hvordan vagtplanen skal hænge sammen.
Faktisk mener jeg ikke det er uretfærdigt at kræve når man yder. Så nu skal der kræves for det der er blevet ydet!
Så blev job siden taget. Nu til den private side...
I min ejendom er der snak om at der skal laves altaner - det er blevet skudt ned, men det vil jeg have! Kan jeg ikke få det som jeg vil - så flytter jeg... og det ender det nok med! Jeg ejer mit lille lod og det er en rigtig god lejlighed med en fantastisk beliggenhed, men den er bare blevet dyre og dyre at bo i... og jeg betaler for tv som jeg ikke ser samt kan ikke selv sætte prisen da det er en andel. Så nu skal der kræves.
Jeg vil have:
En altan med plads til min. 4 (+grill)
Faste udgifter for den næste periode på 1-2år.
Kan jeg ikke få den altan så sætter jeg min lejlighed til salg og så bliver det et nyt sted - hvor? KBH et sted... men det bliver billigt så jeg kan spare sammen og rejse en masse!
Kan jeg kræve mere? Ja det kan jeg bestemt... og det gør jeg... nu skal der tages nogle skridt og så skal der nydes lidt liv inden det bliver for meget lige ud af landevejen og for lidt fremtid og going up.
tirsdag den 24. januar 2012
Indlagt... sådan rigtigt!
Ja så prøvede man noget nyt! Jeg er pt. indlagt på hospital og skal opereres i aften eller i morgen.
Heldigvis skulle det ikke være så seriøst.
Men hele historien startede for en uges tid siden - faktisk sidst jeg skrev herinde. Efter min træning kunne jeg godt mærke at den ømhed jeg havde under armen ikke var den gode slags. Der var kommet røde knopper og næste morgen var der små "bumser" der. hmm Jeg tog på arbejde og det blev ikke meget bedre.
Torsdag morgen var det rigtig skidt og jeg var onsdag gået igang med at vaske det - fik ramt området lige hårdt nok og det endte med at der kom pus ud samt tåre ned af kinderne - holy moly en smerte!!
Fredag lidt bedre og igen på arbejde... over weekenden blev der lige kigget lidt på nettet og "du behøver ikke kontakte læge med mindre du har feber eller bliver svimmel" Nå så bliver jeg bare her. Mandag på arbejde - men nu var armen blevet rød ned af indersiden og jeg kunne ikke løfte den over skulderhøjde. Jeg skrev til min læge og fik en tid næste morgen kl. 7.45 (fedt med en læge der møder tidligt!).
Men det var så her til morgen - og han kiggede lige kort på den og sagde "Du må hellere tage på Bispebjerg", vel ankommet fik jeg snakket med en sød sygeplejeske (ja den slags er der stadig woohooo). Jeg fik efter en times tid snakket med en læge og så en time senere end anden læge, de ville gerne operere mig idag. Øhhh ok... Så jeg måtte have fat i arbejde og melde fra til i morgen da jeg skulle blive natten over med antibiotika. Derefter have fat i en sød veninde der kunne hjælpe med at få en oplader til mobilen og min computer samt lidt andet grej.
Beskeden var så bare at jeg skulle holde mig fastende da jeg kunne komme ned og blive tilset af kirurgen med kort varsel... Ja det skete så ikke - i skrivende stund har jeg ikke spist i 15 timer og er både pænt sulten og har ikke meget energi tilbage. Jeg er egentlig ikke utilfreds - men det undre mig at det ikke er mere planlagt...
Nå men jeg har indtil videre brugt en masse tid på facebook, løse sudoko og leget wordfeud :) dertil er der så de søde sygeplejesker som kommer ind i mellem, og det gør jo ikke noget. Kunne godt blive helt forfalden til at have en der ville nurse mig lidt derhjemme :)
Sidste skud på stammen er at jeg har snakket med en narko-læge som mener det bliver i aften :) hurra for det! Men mad snart tak :)
Heldigvis skulle det ikke være så seriøst.
Men hele historien startede for en uges tid siden - faktisk sidst jeg skrev herinde. Efter min træning kunne jeg godt mærke at den ømhed jeg havde under armen ikke var den gode slags. Der var kommet røde knopper og næste morgen var der små "bumser" der. hmm Jeg tog på arbejde og det blev ikke meget bedre.
Torsdag morgen var det rigtig skidt og jeg var onsdag gået igang med at vaske det - fik ramt området lige hårdt nok og det endte med at der kom pus ud samt tåre ned af kinderne - holy moly en smerte!!
Fredag lidt bedre og igen på arbejde... over weekenden blev der lige kigget lidt på nettet og "du behøver ikke kontakte læge med mindre du har feber eller bliver svimmel" Nå så bliver jeg bare her. Mandag på arbejde - men nu var armen blevet rød ned af indersiden og jeg kunne ikke løfte den over skulderhøjde. Jeg skrev til min læge og fik en tid næste morgen kl. 7.45 (fedt med en læge der møder tidligt!).
Men det var så her til morgen - og han kiggede lige kort på den og sagde "Du må hellere tage på Bispebjerg", vel ankommet fik jeg snakket med en sød sygeplejeske (ja den slags er der stadig woohooo). Jeg fik efter en times tid snakket med en læge og så en time senere end anden læge, de ville gerne operere mig idag. Øhhh ok... Så jeg måtte have fat i arbejde og melde fra til i morgen da jeg skulle blive natten over med antibiotika. Derefter have fat i en sød veninde der kunne hjælpe med at få en oplader til mobilen og min computer samt lidt andet grej.
Beskeden var så bare at jeg skulle holde mig fastende da jeg kunne komme ned og blive tilset af kirurgen med kort varsel... Ja det skete så ikke - i skrivende stund har jeg ikke spist i 15 timer og er både pænt sulten og har ikke meget energi tilbage. Jeg er egentlig ikke utilfreds - men det undre mig at det ikke er mere planlagt...
Nå men jeg har indtil videre brugt en masse tid på facebook, løse sudoko og leget wordfeud :) dertil er der så de søde sygeplejesker som kommer ind i mellem, og det gør jo ikke noget. Kunne godt blive helt forfalden til at have en der ville nurse mig lidt derhjemme :)
Sidste skud på stammen er at jeg har snakket med en narko-læge som mener det bliver i aften :) hurra for det! Men mad snart tak :)
Abonner på:
Opslag (Atom)