torsdag den 1. marts 2012

Love is in the air...

Foråret er på vej og kærligheden flyver mellem grenene som var de blade i en efterårsstorm. Vores små hjerter banker lidt hurtigere og vores drømme om fremtid, familie og fællesskab kommer op til overfladen i søen af mørk vintertid.

Hvorfor tænker man nu på kærlighed når det er forår? Jeg tror det er en del af naturen og sådan som vi er bygget op - magen skal findes nu så der i løbet af 4-6måneder kan laves unger og de derfor kan komme til verden efter en vinter. Jeg ved det ikke - men af en eller anden grund så elsker jeg denne tid med kærlighed mere end resten af året. Det at være glad for et andet menneske eller måske være forelsket eller ligefrem vide hvem ens store kærlighed - det er skønt!

For 3 år siden forlod jeg min ekskæreste, hvilket var en af de bedste beslutninger jeg har truffet. Ikke fordi vi ikke skulle være sammen det kunne vi nok - men vi var aldrig blevet rigtig glade! Men simpelthen fordi jeg fandt mig selv, for 3 år siden blev jeg forelsket i mig selv igen. Jeg blev simpelthen glad for at være mig og begyndte at udfordre mig selv fysisk og psykisk.
For 2 år siden var jeg inde i en periode hvor der skulle mødes en masse nye mennesker og internetdating blev prøvet og droppet igen. Der blev prøvet en masse af og der blev festet rigtig meget - dertil kom så også at jeg mødte nogle rigtig skønne mennesker. Min forelskelse udeblev og det var ikke det jeg havde lyst til. Men sidste forår forelskede jeg mig i det håbløse - hun 9år yngre og bosidende i Århus... Hun tog en 4 måneders rejse og det blev aldrig til noget rigtigt ud over en masse skønne stunder.
I år havde jeg for første gang i mit liv en Valentines date og det endda med en pige som jeg syntes rigtig godt om. Hun har de sidste 14 dage være i Thailand og jeg har lovet mig selv at tage det meget roligt med hende, ikke jagte hende og ikke overfalde hende med sms'er eller mails. Men den første uge hun var væk fik jeg talt hende op i mit hoved og hun blev en fantastisk pige der kunne alt og bare var perfekt - men det går jo ikke når jeg ikke kender hende bedre. Så nu er hun talt ned igen, jeg vil gerne indrømme jeg syntes hun er sød og ja hun har potentiale, men derfra må vi så se hvad der sker :)

Den følelse jeg har i maven er den jeg elsker, at være glad for et andet menneske! Om det er en kort forelskelse i en uge eller om det er måneder eller måske endda år. Jeg kan bare rigtig godt lide forelskelsesfølelsen - men når det så er sagt, så er jeg nu blevet klar til at opleve en første forelskelse for sidste gang. Et sidste første kys og en sidste første date. Jeg har prøvet det jeg ville på den front og er nu klar til at møde pigen jeg skal bruge mit liv med og som jeg skal feste de resterende 50-60år med, hende jeg skal skændtes med, have børn med, lave mad til, hente blomster til, rejse væk med, leve med i med og modgang. Jeg har ikke brug for random piger længere eller nogen der ikke giver mere end den glæde det er at møde en ny person. Det jeg har brug for er en som ved hvad hun vil, som tør stå ved siden holdninger men som samtidig også er klar til at falde til ro med en bestemt person.

Foråret er kærlighedens periode og den tid på året jeg holder mest af lige bort set fra de andre 3 tider på året som jeg holder lige så meget af som forår :) Livet er skønt og mulighederne mange, men nogle gange skal de sorte skyer bare lige ind over for at trække væk igen!

An offer you can not refuse...

Eller i hvert fald har jeg måske fået muligheden for ikke at afvise det...

Faktum er at jeg er og har været længe træt af de inkompetente folk vi har på min lille arbejdsplads. Folk er mere interesseret i at hæve deres check end at yde en indsats for at vi kan komme foran!

I dag fik jeg snakket med en af de unge fra en af de andre afdelinger som åbenbart føler det samme som jeg. Der sidder 20 mennesker og de 12-14 af dem er ikke brugbare... Sorry ladies and gents - men det er bare ikke godt nok at møde op! Sådan fungere det ikke. Enten yder man en indsats eller også finder man noget andet at lave, pt. er der 6% arbejdsløse i DK og mon ikke der findes en bankmand eller 2 der kunne tænke sig et job?

Men nu kommer så hovedet på sømmet. For 10 dage siden var jeg til samtale hos et Headhunting Agentcy! Der er åbenbart nogen i denne verden der mener jeg kan mere end det jeg gør nu - ud over mig selv. Det har faktisk givet mig blod på tanden, så jeg har sagt at jeg gerne vil til interview nr. 2 med virksomheden.
Jobbet er lidt i stil med det jeg laver idag, men det er mere leder orienteret. Gruppeleder for 6 mand med 50% fokus på driften og 50% fokus på ledelse og forbedring.

Det har naturligvis sat nogle tanker igang - for hvad nu hvis jeg ikke får det? jamen så har jeg stadig mit nuværende job, og har fået bevilget at jeg må læse HD fra sommer samt på sigt kunne jeg nok komme lidt op i graderne. Det ville være ok, men det ville være forfærdeligt med den gruppe mennesker jeg arbejder med nu! (dette er en tanke boble *Hvis jeg blev chef ville jeg fyre hver tredje medarbejder i den gruppe jeg er knyttet til, ja det er 12-14 mand der skal ud men de fortjener ikke bedre!*)
Men hvis nu jeg fik det nye job, så ville jeg kunne gå til min chef og sige "Hør lige her, det er sådan her tingene kommer til at ske - og jeg kommer til at få den her løn og min fremtid kommer til at se sådan her ud... ellers er jeg smuttet fra dags dato". Faktum er at jeg ikke magter denne løse holdning mere og jeg vil have noget ud af mit arbejdsliv og min karriere - ikke bare stå stille og ikke bare følge med! Et dejligt ordsprog siger: hvis du følger i andres fodspor kommer du aldrig forrest!

Mit liv kommer til at ændre sig de næste 6mdr. og det er så spørgsmålet i hvilken retning :) Lige nu håber jeg på muligheden for at kunne sige til min chef hvad jeg føler for! Men lad os se... update følger :)