tirsdag den 24. januar 2012

Indlagt... sådan rigtigt!

Ja så prøvede man noget nyt! Jeg er pt. indlagt på hospital og skal opereres i aften eller i morgen.

Heldigvis skulle det ikke være så seriøst.

Men hele historien startede for en uges tid siden - faktisk sidst jeg skrev herinde. Efter min træning kunne jeg godt mærke at den ømhed jeg havde under armen ikke var den gode slags. Der var kommet røde knopper og næste morgen var der små "bumser" der. hmm Jeg tog på arbejde og det blev ikke meget bedre.
Torsdag morgen var det rigtig skidt og jeg var onsdag gået igang med at vaske det - fik ramt området lige hårdt nok og det endte med at der kom pus ud samt tåre ned af kinderne - holy moly en smerte!!
Fredag lidt bedre og igen på arbejde... over weekenden blev der lige kigget lidt på nettet og "du behøver ikke kontakte læge med mindre du har feber eller bliver svimmel" Nå så bliver jeg bare her. Mandag på arbejde - men nu var armen blevet rød ned af indersiden og jeg kunne ikke løfte den over skulderhøjde. Jeg skrev til min læge og fik en tid næste morgen kl. 7.45 (fedt med en læge der møder tidligt!).

Men det var så her til morgen - og han kiggede lige kort på den og sagde "Du må hellere tage på Bispebjerg", vel ankommet fik jeg snakket med en sød sygeplejeske (ja den slags er der stadig woohooo). Jeg fik efter en times tid snakket med en læge og så en time senere end anden læge, de ville gerne operere mig idag. Øhhh ok... Så jeg måtte have fat i arbejde og melde fra til i morgen da jeg skulle blive natten over med antibiotika. Derefter have fat i en sød veninde der kunne hjælpe med at få en oplader til mobilen og min computer samt lidt andet grej.

Beskeden var så bare at jeg skulle holde mig fastende da jeg kunne komme ned og blive tilset af kirurgen med kort varsel... Ja det skete så ikke - i skrivende stund har jeg ikke spist i 15 timer og er både pænt sulten og har ikke meget energi tilbage. Jeg er egentlig ikke utilfreds - men det undre mig at det ikke er mere planlagt...
Nå men jeg har indtil videre brugt en masse tid på facebook, løse sudoko og leget wordfeud :) dertil er der så de søde sygeplejesker som kommer ind i mellem, og det gør jo ikke noget. Kunne godt blive helt forfalden til at have en der ville nurse mig lidt derhjemme :)

Sidste skud på stammen er at jeg har snakket med en narko-læge som mener det bliver i aften :) hurra for det! Men mad snart tak :)

tirsdag den 17. januar 2012

Dagens WOD

Ja jeg bliver jo nød til at komme til det her CrossFit. Mit liv skulle gerne lidt tilbage på det positive spor og derfor er der nu blevet skruet op for træningen og ned for følelserne samt energien på arbejde (jeg håber min chef læser det her en gang...)

Jeg har som skrevet tidligere brugt en del tid på træning, men det er altid blevet til styrketræning eller lidt motion i det lokale fitnesslokale med de andre fjolser. Det er dejligt at komme ud og bevære sig - og jeg nyder det... men det gav bare ikke nok! Jeg blev stærkere og jeg har tabt mig - men jeg er ikke nået i mål!
Et par af mine venner træner noget der hedder Crossfit - hmm sådan noget med at banke med en hammer og hoppe en hel del? ej hvad? nå men lad mig da bare prøve det...

Work out nr. 1 er en Introtime. Bestående af Intro, Warm up, Workout, Bonus... Da dette er ca. 4mdr siden så vil jeg nøjes med at fortælle om Introen for det er den jeg husker! "Ok så starter I bare med at hoppe på stedet" råber ham den veltrænede lange satan i hættetrøje med påtrykket Butchers Lab - det hedder stedet. Vi hopper på stedet og det er jo egentlig meget nemt... Så siger han "Hvis nogen stopper så koster det en straf for HELE holdet... nu skal I lave sprældemand" Nå ja men så gør vi det - kan se der er en tyk pige nede i den anden ende så jeg er ikke bange for at det bliver mig - men nu har vi hoppet i 3 min og kan godt mærke mine ben. "Ski... nej sådan her" siger han så - og viser hvordan man leger skiløb. Ja det blev så til minut nr. 5 og han tæsker os videre "Nu laver vi omvendt sprældemand - dvs. armene ud når I har benene inde" og nu har vi så hoppet i 6 min hvor han stopper os. Jeg stoppede ikke og mine ben brændte som var der ild i dem!! FANTASTISK...
Det måtte jeg jo prøve igen, så jeg meldte mig ind lige efter timen. Warm up er ikke det samme hver gang, og work out'en er forskellig HVER gang - endnu har jeg ikke oplevet den samme WOD - Workout Of the Day som det så smukt hedder. Her til aften var warm up Agility træning - som jeg husker det fra mine am. football lektioner. Derefter var det en Trappetræning med Burpees og SDHP (SumoDeadliftHighPulls) med en kettlebell på 32 kg for mænd og 24 kg for kvinder - dvs. for hvert minut der går skal man tage en rep mere. 1. minut = 1 burpee + 1 SDHP. 2. minut = 2 burpees + 2 SDHP. osv. osv. de første 4-5 minutter er ikke så hårde fordi man kan nå at få luft og slappe lidt af inden man skal igang med næste runde. Jeg kan afsløre at jeg nåede til runde 11 inden jeg fail'ede og ikke kunne gennemføre. Jamen så skal man bare lave burpees'ne hvert minut i stedet og så droppe SDHP. Det bliver rocker-fucker-hårdt! Jeg nåede ikke dem alle sammen... Nu er de 20 min gået og man er lidt glad fordi kroppen nu kan få lidt ro... men hov tiden er jo ikke gået... Bonus? arhhh damnit... Ja bonus! 3 min siddende statisk i squat position, fail'er man skal man lave 3 englehop også tilbage - bagefter skal vi så lige have 3 min i frontbridge hvor straffen for at faile er 3 sit-ups. Jeg nåede at lave 15 englehop og 12 situps... Onde mennesker!

Men jeg skal derned igen i morgen... Det er så lækkert at opleve den følelse af at kroppen har ydet maksimalt og bare ikke har mere i sig - for det har den ca. 15% mere end man tror! Mit personlige problem er luft - mine lunger er for dårlige til at kunne skubbe ilt nok rundt. Jeg bliver svimmel og har et par gange mistet orienteringen lidt. Så må man skrue lidt ned, men det acceptere de også.
Når man træner bruger man sin rygrad og core super meget, man bruger en større muskelgruppe pr. WOD. Det gør at man faktisk er i stand til at træne 3-4 dage i streg, eller 6-7 dage som en af mine træningsbuddies gør.

Det er CrossFit i Butchers Lab, ikke før kællinger eller svagpissere! Men det er tilgengæld for ALLE andre, om man er bodybuilder størrelse, trimmet fodboldtype, chubby tøs eller atletisk spændt op kvinde med de rigtige former. Alle kan være med fordi det er muligt at tage de kg der passer til ens krop. Jeg elsker det - og glæder mig til næste stage, som bliver Paleo. Det er en måde man i høj grad ynder at udnytte i CrossFit verdenen i forhold til mad. Hvad må man spise og hvad skal man spise... Det emne kommer op snart... indtil da - Enjoy the life given to you!

mandag den 16. januar 2012

Tal ikke med mad i munden...

Måske er overskriften rigtig dårlig... men det er ordsproget også, fordi man kan jo godt og hvis man kan så gør man det jo også.

Men nu er det jo sådan set 6mdr. siden jeg sidst var her - livet har udviklet sig men det er fortid og nu gælder fremtiden og tankerne for idag...
Idag er ikke en god dag - og man skal jo aldrig tale når det er følelserne der ligger først for! Men nu er dette også skrift så gælder der vel andre regler??

I have love to give but noone to give it to... hmm yeps hjertesorger igen - don't like it! Også selvom den lille stemme i maven fra starten sagde DON'T DO THIS!!!! Så gjorde jeg det og bang så kunne jeg lære det... Nå men forklaring fik jeg da - hendes liv er for rodet til at være to, og nå ja så bor hun i Berlin og mig i KBH... Det er noget lård!

Jeg har så brugt min dag på min arbejde som jeg ikke finder inspirerende mere og med nogle kollegaer der er utilfredse med alle omkring dem. Jow så har jeg da været nede at træne (CrossFit som jeg er blevet meget glad for) - men heller ikke det hjalp på humøret... Et lille plus var at der kommer endnu et lækkert band til en festival til sommer - men lige nu er det sq bare mørkt og øv bøv!

Hvad gør jeg lige herfra? hmm højre eller venstre? fuck it eller work on it? Jeg er træt men har mere energi, jeg er ked af det men jeg smiler, jeg er forvirret men afklaret... Det giver ingen mening - og det gør det heller ikke hos mig!

Damnit, nogle gange ville det være nemmere bare at pakke sin taske og skride... Farvel KBH, farvel venner, farvel DK... Men hvor så? og hvad så?

Livet bliver vel bedre... det håber jeg i hvert fald, en at holde om og holde af ville være et godt sted at starte - alle de her ting omkring mig gør i hvert fald ikke noget positivt for mig.

Prøver at undgå at der går 6mdr. inden næste gang... men det her er mit lille talerør til omverdenen.

1, 2, 3... I'm out...