lørdag den 20. august 2011

back to basics...

Livet har taget en ændring, og den var ikke specielt velkommen - men det er jo ikke altid man selv vælger hvad der skal ske. Dette er hånden jeg skal spille - og selv 7-2 kan vinde i poker!

Om 10 dage er jeg på vej ud i verdenen for at komme tilbage til det jeg faktisk har villet længe - et mere primitivt liv uden for mange bekymringer og for mange udfordringer. Livet skal ikke være en leg, men der er jo ingen grund til at gå og blive mast flad af livet.

Så den næste uge bliver afskrevet helt i forhold til noget andet end arbejde, træning og afskedsparty :) er det ikke lækkert? ingen planer og ingen stress... Eneste opgave jeg har ud over ovenstående er jobsøgning/ansøgningsskrivning og oprydning i facebook'en. Der er behov for begge dele - og nogle gange tror jeg det er vigtigt at få kigget grundigt efter hvem og hvorfor man har nogle personer omkring sig. Giver de energi og styrke eller hiver de det ud af dig og gør livet stejlt? Jeg ved på stående fod at jeg har begge dele - nogle skal væk og ud af mit liv! Andre skal have at vide at de er vigtige for mig - den sidste måned har ikke været sjov, men må konstatere at jeg er utroligt heldig at have så mange og så gode venner/veninder.

Da jeg var længst nede blev jeg spurgt om en gåtur, have egentlig ikke overskud men skyldte min veninde lidt tid. Efter 2,5 times gåtur var verden anderledes... og når man modtager kram på mails, facebook og sms... jeg bliver helt glad og stolt indeni! Disse mennesker holder faktisk så meget af mig at de hjælper mig op af mit sorte hul. Jeg føler ikke jeg står i gæld til dem, og det er jo præcist sådan rigtigt gode venner er overfor hinanden... energi, gode råd, klap på skuldren - alt sammen uden at forvente noget retur! Jeg ved hvem der er mine nærmeste og hvem der faktisk bekymre sig for mig samt hvem der har overskud til at tænke på andre end dem selv.

Jeg er ikke 100% glad og positiv endnu eller igen - men det kommer tilbage. Nu er lyset også blevet tændt i den anden ende - ferien er om hjørnet og jeg kan med rolige skridt gå mod den og sørge for at nyde dem jeg har omkring mig.

Tak... det virker så simpelt et ord, men kan ikke sige andet

1 kommentar:

  1. Det går den rigtige vej...
    I det mindste...

    Jeg glæder mig til din tur! Den må du endelig dokumentere både med billeder og ord!!

    Kæææææmpe krammere :)

    SvarSlet