torsdag den 9. februar 2012

Intet ændre sig og alting forandre sig

Samtalen med chefen.... afklaringen omkring lejligheden... intet ændre sig...

Jeg fik snakket med chefen og det gik som forventet - men ikke som håbet! "Der er desværre ikke noget i posen til nogen i år" og "forventningerne er blevet indfriet så du får en middel markering, selvom de var høje i år".
Det eneste jeg kunne tænke var: Hvorfor ****** gider jeg spilde min tid på at yde mere når jeg ikke får en bonus for det? hvorfor skal jeg bruge mine kræfter på at blive klogere og hvorfor skal jeg lige gide at blive? Forventningerne til mig var høje og da jeg indfrier dem kan jeg kun vurderes til middel fordi jeg jo skulle outperforme de høje forventninger........ giver ingen mening!

Jeg kunne notere i vores samtaleark hvorfor jeg føler at jeg skal have mere, og det vil så blive sendt til afdelingsdirektøren til overvejelse. Sagt med andre ord.... Screw you guys I'm going home! og til det har jeg et andet Cartman citat, RESPECT MY AUTHORATAAAAA. Jeg gider ikke føle mig til grin, jeg gider ikke bruge mine kræfter på noget jeg ikke får gengældt...
Men jeg gør det alligevel - hvis jeg bliver accepteret til at læse HD 2. del så går det nok, men jeg har besluttet at nu skal der søges stillinger - og vi starter med en i Danske Capital.

Lejligheden er der ingen afklaring på... intet nyt er godt nyt, siger man jo - men i dette tilfælde tror jeg bare det er noget pladder fordi de ikke har besluttet hvordan de skal sige fra. Sjovt nok har jeg så snakket med en kammerat om at flytte sammen og det var han 100% klar på :) Så måske skal jeg bare sælge og flytte og så citere en newyorker gangster: Forget about it... og så er jeg skredet!

Nå nu skal det jo ikke alt sammen være negativt... så jeg stopper her og prøver at komme med noget nyt snart jeg kan dele med glæde! So long you cruel cruel world of wonderful!

torsdag den 2. februar 2012

Life changes and stays the same...

Livet ændre sig hele tiden - det skal det! Hvem ønsker at være en lille lampe der blinker i samme tempo altid? ikke her... never!

Men hvad er det så der ændre sig? Jeg kom hjem fra Bispebjerg sygehus og blev enig med mig selv om at jeg skulle gøre noget anderledes. Ikke i forbindelse med sygdom eller måden jeg lever mit liv på - men på den måde jeg angriber ting.
Jeg skal noget mere... så nu er vi klar til udviklingssamtalen med chefen på onsdag.

Jeg skal have:
Mere i løn
Et højere personligt tillæg
Klare linjer for mine ansvarsområder
Godkendt at kunne læse HD 2.del

Det er formentlig kun 2 jeg kan håbe på men jeg har tænkt mig at gøre noget seriøst for at jeg skal have hvad jeg vil have! Mit ansvarsområde er idag blevet større og større - uden lønnen har fulgt med. Og der er ingen der ved hvad jeg skal tage ansvar for - samt hvem der styre. Jeg er blevet ham som folk går til for at få et ok for at holde ferie eller fridage samt hvordan vagtplanen skal hænge sammen.
Faktisk mener jeg ikke det er uretfærdigt at kræve når man yder. Så nu skal der kræves for det der er blevet ydet!

Så blev job siden taget. Nu til den private side...
I min ejendom er der snak om at der skal laves altaner - det er blevet skudt ned, men det vil jeg have! Kan jeg ikke få det som jeg vil - så flytter jeg... og det ender det nok med! Jeg ejer mit lille lod og det er en rigtig god lejlighed med en fantastisk beliggenhed, men den er bare blevet dyre og dyre at bo i... og jeg betaler for tv som jeg ikke ser samt kan ikke selv sætte prisen da det er en andel. Så nu skal der kræves.

Jeg vil have:
En altan med plads til min. 4 (+grill)
Faste udgifter for den næste periode på 1-2år.

Kan jeg ikke få den altan så sætter jeg min lejlighed til salg og så bliver det et nyt sted - hvor? KBH et sted... men det bliver billigt så jeg kan spare sammen og rejse en masse!

Kan jeg kræve mere? Ja det kan jeg bestemt... og det gør jeg... nu skal der tages nogle skridt og så skal der nydes lidt liv inden det bliver for meget lige ud af landevejen og for lidt fremtid og going up.